Muligheden
Fakta eller fusk
The Uncanny Valley
Spørgsmålet om spørgsmålet

Hvor skal vi hen?

Hvad skal vi gøre, når alle svar altid er tilgængelige?

Hvorfor skal vi bruge manuel tid og energi, når algoritmer kan effektivisere?

Kan det overhovedet betale sig at stille spørgsmål længere?

Hvad er en lærer værd, når der findes en uendelig digital vidensbank i barnets telefon?

Hvad er en voksen omsorgsperson værd, hvis man kan få et målrettet empatisk svar fra en digital ven?

Er en digital singularitet ikke at foretrække frem for en rodet virkelighed?

Det går stærkt med den digitale udvikling i disse år. Vi er som mennesker desværre begrænsede af at opfatte alting lineært, herunder udvikling, og det bliver problematisk når den digitale udvikling er progressiv.

Det er også problematisk, at vi ikke rigtig forstår, hvad det er, der egentlig udvikles. AI bliver hyldet som den næste løsning på alle vores problemer, men løsningen lader til at vente på sig. Det eneste vi indtil videre har fået, er en tekstmodel, som taler os efter munden, og en videogenerator, som er blevet til en digital TikTok. Illusioner kan være vanskelige at gennemskue.

Men endnu mere problematisk er det måske, at vi som mennesker ikke rigtig ved hvad vi skal gribe i og gøre. Vi forstår ikke konsekvenserne af AIs indflydelse i vores kultur, så enten bilder vi os ind at vi har kontrol, eller vi nægter at bruge det…eller forlader os på forbud og regler.

Men der findes en anden mulighed. Vi kan tage magten tilbage over, hvad det vil sige at være et menneske. Jeg vil gerne hjælpe jer med at navigere gennem dette, for grundskolen er det perfekte sted til at tage denne magt tilbage.

Jeg tilbyder et gratis foredrag, som er en blanding af et oplæg og en samtale mellem jeres undervisere og mig.

Oplægget er idehistorisk af natur og prøver at visualisere problematikker og åbne veje mod løsninger.

Samtalen er jeres mulighed for at finde fodfæste.

Hvis I efter foredraget har lyst til mere, vil jeg gerne hjælpe jer med at facilitere procesforløb omkring AI. Forløbene kan skræddersys helt og aldeles efter jeres behov, og kan eksempelvis handle om:

  • Hvordan I underviser i AI i indskolingen

  • Hvordan vi lærer børn, at de vanskelige samtaler aldrig må tages med en digital entitet

  • Hvordan I laver AI-strategier, enten generelt eller specifikt

  • Hvordan det er muligt at tage ejerskab over kreativitet, selv om man bruger AI-modeller i sit arbejde

  • … og meget mere

Fællesnævneren for min tilgang er, at det altid handler om mennesket, aldrig om maskinen. Det handler om sammenhængskraft, agens og det forpligtende fællesskab.

Det handler om at være mennesker sammen.

Kontakt os