Værdien af viden

“Værdien af viden er på vej mod nul”

Sådan skriver Mette Louise Kaagaard fra Microsoft Danmark i et opslag på LinkedIn.

Der er allerede mange, som har kommenteret på opslaget og enten rost eller kritiseret det. Jeg kunne godt tænke mig at prøve noget lidt andet…jeg vil gerne prøve at tage selve udtalelsen alvorligt og undersøge, hvilke konsekvenser et sådant værditab har.

- Værdien af viden er på vej mod nul

betyder ultimativt, at værdien af det at være menneske er på vej mod nul. Mennesket udmærker sig (ikke nødvendigvis alene) ved at forholde sig til viden. Vi indoptager, filtrerer, udvikler, bruger, misbruger, reflekterer over og forundres over viden. Det har vi altid gjort, og vi er vanvittig gode til det.

Men det er altid sket med nysgerrighed og undren som udgangspunkt, og det er igangsat gennem spørgsmålet. Parafraseret fra Immanuel Kant er noget af det mest irriterende og mest beundringsværdige ved os, at vi hele tiden stiller spørgsmål, vi ikke ikke nødvedigvis kan finde svaret på.

Det ukendte klør i os, gør os nysgerrige og driver os mod at stille spørgsmålet. Undersøgelsen af det ukendte kalder os i eksistens. Og det bedste er, at svaret ikke altid er nok. Vi vil gerne have mere, så vi spørger igen.

Derfor bliver det problematisk for mennesket, hvis viden ikke er noget værd. Det afmonterer et grundlæggende menneskeligt vilkår, gør os impotente. For hvis vi ikke kan bruge viden til noget, hvad kan vi så andet end være forbrugere, som lever i deres følelsers vold?

- Værdien af viden er på vej mod nul

betyder også, at de som vil sælge kunstigt intelligente vidensportaler (et pænt ord for en chatbot) i bund og grund ikke har noget at sælge. For hvorfor skal mennesket forholde sig til noget, der ingen værdi har?

Måske ved de det. Måske er deres ihærdighed for at deltage i debatten om, hvordan mennesket skal forholde sig til AI egentlig et udslag af bekymring. Ikke bekymring for mennesket, her behøver vi ikke narre os selv. Men en bekymring over hvordan de i sidste ende skal kunne generere trafik mod et værdiløst produkt.

Vi ved allesammen godt, hvordan algoritmer bruges til at fastholde os. Det sker sjældent med entusiasmen over tilegnet viden som udgangspunkt eller mål. Alle, som vil sælge AI gør det for at være først og størst. Menneskelige hensyn kommer – måske – senere. Oftest pakkes ønsket om profitmaksimering ind i til lejligheden opfundne moralske overvejelser.

“Når man snakker bagvendt, lyder det så skægt.” Det gør det virkelig, når vi først erfarer hvordan tech-giganterne mere eller mindre desperat maler og maler ovenpå deres løse struktur. Hvordan de selv halser efter noget, som både udvikles og hypes eksponentielt i en sådan hastighed, at det ikke kan betale sig for dem at stille spørgsmålene…før bagefter. For nu at virke som om, man rent faktisk bekymrer sig, eller rent faktisk har haft moralske overvejelser.

- Værdien af viden er på vej mod nul

siger i denne sammenhæng nemlig også noget om, at de som udvikler kunstig intelligens selv har skabt denne devaluering af værdi, simpelthen ved at skabe en overflod af svar.

Der er ikke noget unikt ved denne overflod af tilgængelighed. Det er en del af vores senmoderne kultur. Vi kan sidde derhjemme med 96 tv-kanaler og 5 streamingtjenester og stadig klage over, at der ikke rigtig er noget at se i tv. Eller blive en smule irriterede over at Facebook-reels er begyndt at blive lidt for lange. Overfloden af underholdning fratager os vores agens, og det samme sker med AI.

For hvorfor skulle vi bruge tid på at undre os, hvorfor bruge tid på at gå gennem undersøgelsens og eksperimentets stadier, hvis svaret allerede er tilgængeligt? Man kunne sagtens forestille sig, at det ender med AI på sammen måde som med streamingkulturen: At vi ikke får set filmen i dag, fordi den også er der i morgen…og så ender vi med aldrig at se den.

Tilstedeværelsen af AI kan forstærke en kultur (og er måske allerede i gang med), hvor der altid vil være flere svar end spørgsmål. Det er en kultur, hvor nysgerrigheden og forventningens glæde udhules og negligeres, hvor vi som mennesker ender med at blive passive modtagere af værdiløs viden dikteret af kommercielle interessenter. Det er en kultur, vi ikke længere er en del af, fordi vi ikke selv interagerer aktivt med den. Vi er i bedste fald forbrugere, i værste fald bliver vi forbrugt.

- Viden er ikke en vare.

Der findes et udtryk, som siger noget i retning af, at viden ønsker at blive taget alvorligt…eller noget i den stil. Men det er ikke rigtigt. Viden ønsker ingenting. Det er mennesket, som kan ønske. Viden er som udgangspunkt ikke en kommerciel handelsvare, man siden hen kan modificere og gøre spiselig med overfladiske moralske overvejelser.

Mennesket søger ikke viden for videns skyld. Mennesket søger viden for sin egen skyld. Viden har værdi, men kun så længe mennesket vælger at tilskrive den værdi. Den viden, både om hvorfor himlen er blå og hvad konsekvenserne ved brug af AI er, kan næres og styrkes gennem spørgsmål og refleksion. Men det er aldrig nogensinde tech-giganterne, som skal stille de spørgsmål. Det er alle os andre, du og jeg. Det er os, som skal undres, os som skal være kritiske. Det er os, som skaber værdi.