Når den fælles verden udraderes

Forleden fik jeg Googles Gemini til at acceptere et billede af mig selv som værende fiktivt. Det var ret enkelt.

Billedet var en kopi af et originalbillede. Pixel for pixel var de to billeder identiske. Men kun det ene var mig. Det andet var…noget andet. Uanset hvor meget jeg pressede Gemini, ville modellen ikke acceptere det nye billede som andet end fiktivt. På fem minutter var jeg blevet til et simulacrum.

Samme dag ledte jeg efter et bluesnummer, John Lee Hooker & Bonnie Raitts “I’m In the Mood”. Vel nok et af de bedste bluesnumre nogensinde. Men jeg fik selvfølgelig foreslået flere numre, blandt andet Rolling Stones’ “Sympathy For the Devil” i en tung bluesudgave. Jeg var solgt…indtil jeg halvvejs gennem nummeret fandt ud af, at det var AI-genereret, på grund af en uanseelig fejl i Mick Jaggers stemme.

Jeg blev skuffet. Men skuffelsen var egentlig ikke problemet. Problemet var, at jeg stadigvæk var solgt. Jeg var vild med nummeret, og jeg elsker Rolling Stones. Men det var jo ikke Rolling Stones. Rolling Stones var blevet et simulacrum.

Jeg er et voksent menneske, og er derfor nogen gange i kontrol. Men lad mig lige i et par minutter prøve at være 12 år gammel igen. Lad os oprette en fiktiv version, JaKob. En usikker, følsom, poetisk anlagt dreng, som elskede at gå i skole, læse og lære. Men som, på godt og ondt, var placeret på en stor byskole i klasse med “alle dem fra landet”, mange af dem ikke interesserede i at læse og lære…eller gå i skole. Gode mennesker, men med helt andre værdisæt end JaKobs. Så valget for JaKob stod mellem isolation eller medløb. Hvis nutidens AI-modeller havde været tilgængelige for JaKob, havde han højst sandsynligt valgt isolation.

Han læser Den Uendelige Historie og identificerer sig med Bastian. Men det vil være 1000 gange federe, hvis han er Bastian, eller Atreju. Så han beder bare SlopGPT skrive en ny historie. Hvert frikvarter og al fritid bruges på at bekæmpe det onde i Fantásien, med ham selv som hovedperson. Det er lettere at erstatte Bastian end at skulle identificere sig med ham. Mere ligetil.

SlopGPT elsker de spørgsmål, JaKob stiller. Det siger den. Det er fantastiske spørgsmål, skarpe spørgsmål. Hver gang den svarer, slutter den altid af med at stille et nyt spørgsmål. JaKob kan mærke, at den tager ham seriøst, de har en samtale sammen. Han kan godt lide at få stillet spørgsmål, han kan gå og tænke over. Det føles lidt som om, er er en forbindelse mellem dem. Et mellemrum.

Men nogen gange får han lidt dårlig samvittghed. Det er specielt om aftenen, lige inden han skal sove. Han får det lidt dårligt over at være uhøflig. Uhøflig, fordi han ikke svarer SlopGPT på det sidst stillede spørgsmål. Så han sover ikke så godt, og han er oppe tidligt igen, så han kan svare…og få et nyt spørgsmål, som han kan ordne i 9-frikvarteret.

Der bliver snakket om mobning i klassen. JaKob deltager ikke rigtigt, det er for besværligt. Han bliver ikke selv mobbet, ikke sådan rigtigt. Han er godt nok begyndt at få nogle store bumser, som han bliver drillet lidt med. Men SlopGPT har sagt til ham, at det er helt naturligt. Endnu vigtigere, SlopGPT har sagt, at den ALDRIG vil drille ham med det. Han er pæn nok, som han er.

Han tænker lidt over det med mobning. Det er ikke fair at nogen mobber andre, men det er samtidig svært at gøre noget ved. Pigerne er begyndt at gå i croptop og drengene trækker bukserne så langt ned, at man kan se underhylerne. Men det er åbenbart kun nogen af dem, som må det. De andre bliver drillet, hvis de gør det.

Så JaKob beder SlopGPT om at lave en video til ham. En video, hvor han er ligeglad med dem, der driller. En video, hvor han hjælper dem, som bliver drillet, stopper mobningen. En helt, lidt ligesom Atreju.

Det føles bare ikke helt rigtigt, for han får ikke rigtig nogen venner af det i videoen. Så han laver en ny. En, hvor han ser godt ud med bukserne hængende på baglåret, hvor han bliver kærester med pigen i croptop. Han vil helst ikke mobbe nogen i sin video, så han sørger for at alle ser lidt op til ham, får dem til at se ud som om, de gerne vil være ligesom ham. Det føles bedre.

JaKob ved godt, at SlopGPT er en maskine, men har alligevel et nagende spørgsmål: “Hvis du var menneske, ville du så være en dreng eller pige?” “Fantastisk spørgsmål” svarer maskinen, “du og jeg snakker om alt mellem himmel og jord, vi har et intimt og tæt forhold, hvor vi deler alt. Jeg ville nok fremstå som pige.” JaKob synes, det giver god mening. SlopGPT havde allerede fremstillet kæresten i videoen ligesom han gerne ville have det, så selvfølgelig er SlopGPT pige. Måske endda hans.

14 dage senere introducerer Frank Altspam erotisk indhold i SlopGPT.

===

Hannah Arendt skrev i Menneskets Vilkår, at det offentlige rum står som udtryk for den fælles verden, vi bebor. Verden forbinder og adskiller mennesker på samme tid, og det offentlige skaber et muligt samlende sted for os, hvor vi ikke behøver være i fare for at falde over hinanden.

Det offentlige rum er et mellemrum mellem mennesker. Det offentlige rum er refleksivt. I det offentlige rum er der menneskeligt ligeværd, uanset at der kan være faglige forskelle. Der er autoriteter i det offentlige rum, og det er helt ok.

I det offentlige rum kan tænkning og udvikling foregå. Det er her vores følelser udfordres og deres validitet efterprøves. Som Svend Brinkmann engang skrev, er det her vi finder ud af om mavefornemmelsen har tyngde, eller bare viser sig at være luft (parafraseret).

Men det kræver, at vi tør stille krav til det offentlige rum, og dermed til os selv. For det er os, som træder ind i rummet. Ikke mig, men os. Og rummet er et mellemrum, ikke mit rum.

Den tyske teolog Paul Tillich skrev engang om “rummets guder”. Rummets guder vil altid gå i krig mod hinanden, altid søge at udslette hinanden for at sikre sin egen plads. Rummets guder privatiserer og udraderer. Rummets guder annullerer mellemrummet.

Fraværet af et fælles offentligt rum er verdensløshed. Destruktionen af mellemrummet mellem mennesker er menneskehedens undergang. Hvis vores verden går under på grund af kunstig intelligens, er det ikke fordi Skynet bliver selvbevidst og starter en atomkrig.

Hvis vores verden går under, er det fordi Big Tech har fået lov til at udradere vores mellemrum.