Om AI og frugtsalater

Hvad i alverden blev der egentlig af AI…altså det, vi kaldte for Artificial Intelligence?

Ideen om, at man kunne udvikle en reelt kunstig version af menneskelig intelligens fyldte meget hos en masse kloge mennesker i mange år. Men vi endte med at få proppet SORA og CharacterAi ned i halsen.

Udviklingen af AI-modeller er løbet i mange retninger. For nemheds skyld kan vi kalde de to vigtigste for Generativ AI (G-AI) og Prædiktiv AI (P-AI). Kort fortalt er ChatGPT en G-AI, en P-AI kan være et system, som forudsiger vejrmønstre ud fra enorme mængder eksisterende data. Men en P-AI kan også styre de musikforslag, du får på Spotify. Eller den næste serie, du skal se på NetFlix.

Det lader til G-AI har stort momentum for tiden, og vi har på intet tidspunkt manglet forsikringer om, at denne teknologi vil revolutionere og forandre verden fuldstændig. Til det bedre, selvfølgelig. Men måske er det en storm i et glas vand?

Max Weber ville sige, at enhver karismatisk bevægelse på et eller andet tidspunkt bliver rationaliseret og bureaukratiseret. Mister pusten. Måske er det allerede sket med G-AI.

Jeg mener ikke al den hype, som er omkring G-AI. Den virker stadig. Men det skal den også i en industri, som er mange hundrede milliarder værd. Tænk bare på alle de processorer NVIDIA kan sælge og al den lagringsplads, som skal bruges til videoer af paven på skateboard.

Måske har bureaukratiseringen og rationaliseringen afstedkommet at G-AI har mistet momentum i form af en afsløring af, at modellen aldrig kunne leve op til drømmen? Der er faldende afkast på både den økonomiske, praktiske og eksistentielle Return-On-Investment.

Derfor har Sam Altman travlt. Travlt med at overbevise os om drømmen, med at blive ved med at fremstille præmietyren fra nye vinkler. Men måske er der bare fedt bag huden. Så vi får brød og skuespil i stedet.

SORA, vores nye digitale TikTok, er et smukt eksempel på dette. En komplet frakobling af virkeligheden som skaber et konsekvensfrit rum, mennesket kan boltre sig i. Manifestationen af det uundgåelige. En perverteret version af Ray Kurzweils singularitet. Men også et bevis på, at kapital taler. Det er vigtigere at beholde og øge brugeraktivitet, end det er at skabe noget, som har substans.

Måske fremstiller SORA bare den eneste mulige version af singulariteten. Hvis alt er tilgængeligt, behøver vi ikke vælge. Hvis vi ikke behøver vælge smuldrer moralen, fordi vi ikke skal tage stilling. Når vi ikke længere eksisterer på tids og rums vilkår, mister livet sin iboende værdi. SORA specifikt, og G-AI generelt, fodrer den menneskelige laveste fællesnævner uanset om det er den indre svinehund eller den knugende ensomhed.

Der findes hverken visdom eller moral i AI-modeller, fordi begge dele kræver et levet livs erfaringer. De kræver samspil, følelsen af empati og forståelsen af konsekvenser af handlinger. Visdom og moral er fænomenologiske størelser, ikke statistiske resultater.

Moral er noget vi accepterer sammen som mennesker, i situationer hvor vi skal træffe valg. Moral er et fælles anliggende. Det kræver intelligens at definere moral, en intelligens som både er logisk og æstetisk, og som evner at omdanne hverdagserfaringer til grundlag for eksistentielle beslutninger. Intelligens er ikke bare at tale andre efter munden, eller basere beslutninger på en statistisk overvejende sandsynlighed.

Intelligens er evnen til at tilegne sig viden om, at en tomat er en frugt. Visdom er evnen til at forstå, at man ikke skal komme tomater i frugtsalat (jeg har tyvstjålet sammenligningen fra et andet menneske). Men den visdom kommer først, når vi afprøver og evaluerer. Sammen. En G-AI ved det ikke, for den har ingen smagsløg. Eller evne til at foretage en æstetisk vurdering i samspil med andre mennesker.

Kunstig intelligens, som den fremstår i dag, er nærmere kunstig psykopati. Grænseløshed maskeret som innovation, virkelighedsfrakobling maskeret som fremskridt. En maskine, som kun gør det “rigtige”, fordi andre beder den om det. Derfor bliver det endnu mere beskæmmende, når de som sidder bag tøjlerne ikke er bevidste om, hvad der kræves til en god frugtsalat.