
Resistens er et vigtigt begreb i mødet med digitalisering og kunstig intelligens.
Når teknologier tilbyder hurtige løsninger og datafunderede beslutninger, er fristelsen stor til blind accept. Resistens minder os om, at netop her må mennesket insistere på dømmekraften – på evnen til at stoppe op, stille spørgsmål og tage ansvar. Resistens bliver dermed ikke en konservativ afvisning af det nye, men en besindelse på, at menneskelig frihed og etisk refleksion ikke kan automatiseres.
Resistens er tæt knyttet til menneskets frihed og evnen til at handle i fællesskab. Resistens er ikke modstand for modstandens skyld, men en etisk handling, der beskytter pluralitet og dømmekraft. I en digitaliseret verden bliver resistens evnen til ikke at overgive sig blindt til teknologiske logikker, men at insistere på menneskelig refleksion og ansvar.
Forstået med Hannah Arendt er resistens ikke fysisk eller voldelig modstand, men en etisk og politisk kvalitet. Det er evnen til at sige “nej” til mekanismer, der umenneskeliggør, og samtidig at åbne for nye former for handling, der kan skabe mening. Resistens er altså ikke blot en afvisning, men også en forpligtelse til at værne om det menneskelige fællesrum, hvor pluralitet og frihed kan udfolde sig.
Et eksempel kan være i pædagogiske sammenhænge, hvor digitale værktøjer bruges til at måle og evaluere læring. Resistens kan her være lærerens eller facilitatorens valg om at fastholde tid og rum til de dybe samtaler, som ikke kan reduceres til tal. Et andet eksempel er i organisationer, hvor beslutninger træffes på baggrund af algoritmiske anbefalinger: Her er resistens evnen til at insistere på menneskelig inddragelse og ansvarlighed.
Sådan forstået er resistens et nødvendigt modspil til blind overgivelse til digitale kræfter. Det er en form for moralsk og politisk årvågenhed, der – i Arendts ånd – fastholder menneskets rolle som frit og ansvarligt handlende væsen i verden.
Resistens i filosofien
I Hannah Arendts tænkning er mennesket først og fremmest et handlende væsen, der træder ind i verden gennem tale og handling, i samspil med andre mennesker.
Frihed er ikke blot et individuelt anliggende, men udfolder sig i det fælles rum, hvor mennesker mødes, handler og stiller sig til ansvar. I denne kontekst kan resistens forstås som en nødvendig kraft til at bevare dette rum: en modstand mod de kræfter, der søger at reducere menneskelig mangfoldighed til ensartethed eller at erstatte dømmekraft med systemlogik.