Refleksion er tæt knyttet til samtalens hermeneutiske karakter.
Vi forstår os selv gennem den anden. Refleksion er ikke en lukket, indre aktivitet, men en bevægelse, hvor spørgsmål åbner horisonter og nye betydninger. Det afgørende er ikke at finde det rigtige svar, men at fastholde kvaliteten af spørgsmålet, så forståelsen kan forblive levende og bevægelig.
Hos Flaneur er refleksion således en grundlæggende praksis for æstetisk intelligens: at skabe rum, hvor mennesker tør dvæle ved spørgsmål, der ikke kan besvares entydigt, men som åbner for nye måder at forstå sig selv, andre og verden på. Refleksion er her et værn mod overfladisk effektivitetstænkning og en vej til at fastholde dybde, nuancer og etisk dømmekraft i en tid præget af digitalisering.
At reflektere betyder her at være villig til at stille sig åben over for det, der kan forandre os. Det indebærer, at vi ikke alene bekræfter vores egne forforståelser, men tør udfordre dem i mødet med noget fremmed. I den forstand er refleksion en hermeneutisk handling: en proces, hvor spørgsmål bliver redskaber til at overskride vores egne grænser og skabe ny forståelse.
I praktiske sammenhænge betyder dette, at refleksion ikke primært handler om at evaluere eller vurdere, men om at træne evnen til at stille spørgsmål, der holder døren åben til nye indsigter. En lærer eller facilitator kan fx skabe refleksion ved at spørge ind til, hvordan en deltager forbinder en erfaring med egne værdier – ikke for at nå et bestemt svar, men for at styrke den enkeltes evne til at tænke selvstændigt og i relation til andre.
Refleksion i filosofien
Refleksion kan i Hans-Georg Gadamers hermeneutiske filosofi forstås som en dialogisk bevægelse, hvor spørgsmål og svar ikke sigter mod endelige konklusioner, men mod at åbne horisonter af mening. For Gadamer er det gode spørgsmål ikke det, der søger et entydigt svar, men det, der skaber plads for en fortsat samtale og fordybelse. Refleksion er derfor ikke en isoleret, introspektiv øvelse, men en aktivitet, der altid finder sted i et fælles rum, hvor vi lytter til hinanden og til traditionen, vi er en del af.